Navn: Louise Dahl
Mit navn er Louise Dahl og driver til dagligt L’s Hundesalon.
Jeg er bosiddende i Taulov, ved Fredericia, hvor salonen også befinder sig. Jeg har valgt at drive min hundesalon hjemmefra, for at skabe en hyggelig, fleksibel og hjemlig stemning, for at have fokus på omsorg og kvalitet når det kommer til behandling af netop din hund. På adressen bor min mand Mark, og mine to børn My og Max, samt min engelske bulldog Mathilde.
Mit hundefrisøreventyr startede i 2018 hos Den lille hundesalon, efter flere år i frisørbranchen. Stillesiddende arbejde har aldrig været noget for mig, så da jeg stiftede bekendtskab med frisørbranchen, var jeg bidt. Hvad jeg ikke vidste var, at jeg senere fandt min rigtige passion i hundefrisørverden og jeg vil ikke undvære det for en dag. Søgen på forbedringer af mine evner og kompetencer er noget jeg gør en dyd ud af. Jeg er konstant på søgen efter nye produkter, stilarter og tiltag i hundefrisørfaget både i Danmark såvel som i udlandet. Dette gøres i form af messer, kurser, foredrag, mm. som jeg lykkeligt kan viderebringe til din hund.
L’s Hundesalon er beliggende ved Taulov i Fredericia, tæt på motorvejen i nord, øst og sydlig retning, så bor du i Kolding, Fredericia, Vejle, Middelfart eller omegnen, er jeg nemt tilgængelig. Der er specielt kundeparkering i forhaven så man slipper for parkering på vejen.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.